Klientoplysninger

SCROLL
Advokater hos Gangsted Advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er registreret i og medlem af Advokatsamfundet.
Kontaktoplysninger

Gangsted Advokatfirma
Borgergade 24B
1300 København K
Tlf. 33 14 70 70
CVR nr. 34 02 53 39

Klientkonto

Jyske Bank, Vesterbrogade 9, 1780 København V, Registreringsnummer: 5078, Kontonummer: 1078246, IBAN-nummer: DK1250780001078246, BIC-kode/SWIFT-adresse: JYBADKKK

Forsikring

Gangsted Advokatfirma har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

Gangsted Advokatfirmas ansvarsforsikring og garanti er tegnet i CNA/HARDY, CNA Insurance Company Limited.

Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister om rådgivning er undergivet dansk ret og danske domstoles enekompetence.

Offentlig og forsikringsdækket retshjælp

Når Gangsted Advokatfirma påtager sig en opgave for en klient, undersøger Gangsted Advokatfirma i hvilket omfang, der kan opnås offentlig eller forsikringsmæssig retshjælp ifølge gældende lov eller forsikring tegnet af klienten. Hvis salær skal udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller forsikringsselskabet, vil klienten blive orienteret om principperne for fastsættelse af vederlaget mv.

De advokatetiske regler

Alle danske advokater er underlagt retsplejelovens regler om blandt andet god advokatskik. Advokatrådet fører tilsyn med overholdelse af god advokatskik og har udarbejdet de Advokatetiske Regler, som stiller strenge krav til advokaters professionelle standard og etik.

Advokatnævnet påser overholdelse af god advokatskik og kan pålægge sanktioner, hvis reglerne overtrædes.

Forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

Gangsted Advokatfirma er underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Loven forpligter Gangsted Advokatfirma til at indsamle og opbevare klienters identitetsoplysninger i fem år. Derfor skal klienter oplyse navn, adresse og CPR- eller CVR-nr. ved oprettelse af en sag og i fornødent omfang vise dokumentation herfor. For selskabers vedkommende skal der tillige foreligge oplysninger og dokumentation for reelle ejerforhold.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme forpligter desuden Gangsted Advokatfirma til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse kan Gangsted Advokatfirma også være forpligtet til at underrette Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet eller Advokatsamfundet.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk